Skip to content

Introduction to Taiwan

The following information currently exists in Danish only. If information about Taiwan is needed in English, you are welcome to contact the Trade Council of Denmark, Taipei and we will do our best to refer you to sources available in English.

INTRODUKTION TIL TAIWAN

Her følger en introduktion til det taiwanske samfund. Teksten er opdelt i 4 hovedgrupper:

1. Geografi og befolkning
2. Kultur
3. Økonomi
4. Politik
 

 

1.  Geografi og befolkning

Taiwan er lidt mindre end Danmark med et areal på i alt 35.980 kvadratkilometer, men der bor mere end 4 gange så mange mennesker som i Danmark (befolkningen på Taiwan var 23.4 mio. i 2017). Dette tal forventes at stige til 23,6 millioner i år 2030 for så derefter at falde igen. 60 % af Taiwan er dækket af bjerge, og derfor bor langt størstedelen af befolkningen på 1/3 af øens areal.  I 2012 boede 73,72 % af Taiwans befolkning i storbysområderne (Taipei, Kaohsiung, Taichung, Tainan og Keelung).  Taiwans demografi har spillet en vigtig rolle i øens samfundsstruktur. Det demografiske særpræg har haft stor betydning for udviklingen af industrien og landbruget, industriens internationalisering (ønsket om at eksportere i andre lande i regionen) og det traditionelle familiemønster.  

Det er fortsat almindeligt, at familien består af flere generationer under samme tag, men kernefamilien med et barn er en stigende tendens. Derudover er der en stigende tendens for taiwanerne at vente til senere med at få børn. I 2012 var den gennemsnitlige taiwanske kvinde 30,2 år, når hun fik sit første barn. I flere tilfælde vælges det slet ikke at få nogen børn. Et af de største problemer Taiwans befolkning står overfor lige nu er den fortsat faldende fødselsrate, som i 2016 blev målt til at være  1.12. Resultatet vil være at den ældre befolkningsgruppe (60+ år) på Taiwan vil vokse markant og at befolkningen i år 2030 vil være den 7. ældste befolkningsgruppe i verden.

Disse ændringer i befolkningspyramiden vil i fremtiden ligge stort pres på samfundsstrukturen på øen. På grund af dette problem har regeringen på Taiwan i april 2012 implementeret et nyt 12-års uddannelses system og fornyet undervisningsmetoden for at forbedre øens uddannelsessystem.  Derudover har regeringen blandt andet introduceret en ny form for offentlig sygeforsikring (National Health Insurance), som gør sundhedssystemet nemmere tilgængeligt for alle taiwanerne, hvilket har forbedret sikkerheden og levestandarden iblandt øens befolkning generelt. 

Befolkningen består hovedsagligt af kinesere som gennem tiderne er indvandret fra fastlandet – heraf stammer omkring 20 % fra indvandring efter 1949. I år 2012 udgjorde den oprindelige befolkningsgruppe af polynesisk afstamning kun 2% af befolkningen. Derudover er 2,5% af befolkningen folk fra andre lande som Malaysia, Singapore, Thailand, Japan, Filippinerne og Sydkorea.

De mest udbredte religioner på øen er buddhismen og taoismen som 93% (tal fra år 2013) af øens befolkning dyrker. Kristendom udgjorde i år 2013 4,5% og islam og andre religioner stod for de sidste 2,5%. Det officielle sprog er standardkinesisk (mandarin), som tales over hele Taiwan. Men også oprindelige sprog som Minianyu og Hakka-dialekt er meget udbredt især udenfor Taipei. Derudover er engelsk det mest udbredte fremmedsprog blandt andet på grund af USA's markante indflydelse på Taiwan siden 1949. Andre sprog som tysk og fransk er også blevet mere populære at lære for taiwanerne pga. den stigende import af europæiske produkter og voksende interesse i de vestlige kulturer.    

 

2. Kultur 

Kulturelt er Taiwan ligesom andre asiatiske samfund forankret i konfucianismen. Konfucianismens rolle og position kan sammenlignes med kristendommens rolle i Danmark, blot var konfucianismen oprindeligt en filosofi og derfor ikke institutionaliseret med kirker og præster. Når konfucianismen har haft ubrudt relevans hele vejen op gennem Kinas historie, hænger det bl.a. sammen med, at kineserne ikke har nævneværdige problemer med at læse tekster som er f.eks. 2000 år gamle. Som en konsekvens heraf har overleveringen af de gamle værdier spillet en mere central rolle end i Vesten.  

Mange af de centrale begreber i kinesisk kultur – familie, guanxi (netværk), tab af ansigt, vigtighed af alder og hierarki mv. udspringer af konfucianismen. En basal forståelse af den taiwanske kultur og disse begreber er essentiel for alle, der ønsker at gøre forretning på Taiwan. Derudover afviger kulturen på Taiwan stadig meget fra fastlandets kinesiske kultur. Kulturen er igennem historiens løb blevet præget meget af blandt andet Holland, og Japan under den kinesiske-japanske krig (1894-95), hvor Kina afgav Taiwan til Japan. Derefter bevarede Japan kontrollen over Taiwan indtil slutningen af anden verdenskrig (1945). Da øen var strategisk godt placeret i forhold til Folkerepublikken Kina og var Japans første oversøiske koloni, gjorde Japan meget for at forbedre øens økonomi, industri og infrastruktur. Derudover introducerede Japan også den japanske kultur til øens beboere, som stadig kan ses mange steder i dag.   

Et eksempel er når man går op i toppen af mange af shoppingcenterne i storbyerne Taipei og Taichung, kan man stadig finde de larmende spillehaller (Pachinko parlors - et japansk koncept som mere kan betegnes som en form for kasino). Her plejede japanerne at samle en masse mekaniske pinball maskiner (pachinko’s) i en hal og gamble om penge. Dette koncept er snart uddødt, da det er ulovligt at gamble om penge på Taiwan.

Et andet område, hvor kulturen på Taiwan skiller sig ud fra Folkerepublikken Kina på, er de meget populære natmarkeder, som præger bylivet efter det er blevet mørkt. Her kan man få alle mulige populære taiwanske madspecialiteter som stinkende tofu, svineblodskage og svineindvoldesuppe. Derudover kan man både skyde balloner, spille Majong, få spået sin fremtid og fiske rejer på små fiskestænger på disse festlige markeder som altid er fulde af liv. Madkulturen på Taiwan er på samme måde meget multikulturel og japanske, vietnamesiske, thailandske og koreanske restauranter er almindelige syn i gadebilledet. Desuden er det blevet mere og mere udbredt at vestlige kæder som den amerikanske burgerkæde Chilli’s, italienske restauranter og franske bistroer dukker op på alle gadehjørner. 
  

3. Økonomi 

Taiwans økonomi var i 1960'erne og 1970'erne baseret på billig, manuel arbejdskraft, hvor Taiwan havde komparative fordele specielt overfor Japan og Vesten. Produkter påstemplet “Made in Taiwan” var tilgængelige i hele den vestlige verden og var konkrete eksempler på Taiwans tidlige industrialiseringsproces. I takt med taiwanske produkters øgede popularitet verden over, steg velstanden - og dermed forventninger til lønindkomsten - blandt befolkningen. For at fortsætte den positive, økonomiske udvikling begyndte Taiwan i 1980erne og 1990erne at bevæge sig hen imod højteknologisk industriproduktion.

I dag er langt størstedelen af Taiwans økonomi domineret af teknologi- og videnintensiv produktion, mens de fleste standardiserede jobs er outsourcet til Kina. Dette har været med til at sikre Taiwans position blandt verdens førende producenter inden for en lang række IT-relaterede områder.

Taiwans økonomiske fremtid er på mange måder lovende, men nogle områder kræver mere politisk engagement, hvis den økonomiske vækst skal bibeholdes. Den stigende åbenhed og fortsatte demokratisering medfører krav om bedre arbejdsvilkår, øget fritid, forbedret undervisning og flere sundhedsydelser. Denne udvikling mod et velfærdssamfund stiller helt nye krav til industriens formåen, og netop derfor har regeringen implementeret en politik med fokus på videreudvikling af viden baseret økonomi.

Da Taiwan er et eksportorienteret marked, blev økonomien i høj grad påvirket af den globale krise. Den økonomiske vækst lå på -2.9% i første kvartal af 2009. Dog så man i 2010 en stigning på 8,3 % og var således den 7. hurtigst voksende økonomi i verden (Danmark lå på en 63. plads med en vækst på 1,8 %).  I 2017 er den økonomiske vækst steget igen til 1,7 % som forventes med at stige i år 2018 til 1,9 %. Det totale BNP i 2017 forventes at være således 525 milliarder USD eller 22,400 USD per indbygger. Denne økonomiske vækst forventes at fortsætte de næste 5 år.

I 2017 er Taiwans eksportkvote på 70,4 % af den totale BNP. Mens importkvoten udgør 60,0 %. Taiwan har derfor en forholdsvis åben økonomi og er meget afhængig af sin eksport og sine udenlandske handelspartnere. Ifølge Euromonitor var antallet af FDI indstrøminger til Taiwan i 2013, 110 milliarder TWD (3,7 milliarder USD). Fra år 2008-2013 var det totale antal af FDI derfor faldet med 38,6% til kun at udgøre 0,8% af det totale BNP. Taiwans investering i udlandet (FDI outflow) faldt derfor også fra år 2008 til 194 milliarder (5,9 milliarder UDS) men var igen oppe på 427 milliarder TWD (14,3 milliarder UDS) i 2013. Dette var en stigning på 26,2%. Taiwans investeringer i udlandet (FDI outflow) var derfor højere end de udenlandske investeringer på det Taiwanske marked (FDI inflow).   

3.1 Beskæftigelse 

I slutningen af 2015 var Taiwans arbejdsløshedsrate 3,8%. I følge MarketLine Country Analysis Report (2014) faldt arbejdsløshedsraten fra 2012 til 2013 med 0,99 %. Det årlige beskæftigelsestal var derefter 10,97 millioner. Hvis man kigger på fordelingen af arbejdskraft var beskæftigelsen i den industrielle sektor steget med 0,77 %, hvorimod den var uændret i landbrugssektoren. Den største ændring var dog i service sektoren som voksede med 77.000 mennesker (1,21 %). 

3.2 Forbrugsvaner 

Ifølge Euromonitors forbruger livstilsanalyse fra Taiwan (2014) er taiwanernes gennemsnitlige årlige disponible indkomst steget fra 6.624.543 Taiwan Dollars (NT$) per indbygger i år 2009 til 10.135.980 NT$ i år 2014. Denne positive vækst har haft indflydelse på taiwanernes forbrug.

I takt med bedre arbejdsvilkår og den forbedrede levestandard har de lokales forbrugsvaner også ændret sig markant. Da det er blevet mere og mere udbredt at flere og flere taiwanske kvinder stiler efter en karriere, er den hurtige og nemme madløsning fra convenience stores som 7-eleven, eller fra et af de utallige gadekøkkener, blevet meget populære. Udover at taiwanerne laver mindre mad derhjemme, har de i det store hele mere frihed til at kunne købe flere dyre luksusprodukter. Der er kommet en stigende interesse indenfor vestlige restauranter, produkter og brands. I de seneste år er der specielt i Kina kommet et større fokus på kemikalietilsætningen i madvarer. Forbrugerne er derfor blevet mere bevidste om hvilke slags produkter, de køber og går oftere efter kvaliteten frem for prisen. 

Derudover har en stigende interesse indenfor en sund livsstil og et større fokus på miljøet, gjort at flere af taiwanerne foretrækker at handle i private økologiske butikker eller udenlandske supermarkedskæder som Carrefour, Costco og IKEA. Den vestlige livsstil er kommet i højsæde hos taiwanerne, og vestlige mad- og drikkekoncepter som steakhouses og cocktailbarer er meget udbredt. Den taiwanske økonomi er derfor også blevet meget afhængig af import fra USA og Europa.    

I de seneste år er taiwanerne begyndt at forbruge mere og opspare mindre. Fra år 2000-2014 er opsparingskvoten på Taiwan faldet fra 17,3 % til 13,2 %. Opsparingskvoten er dog stadigvæk relativt høj, og taiwanerne fortsætter med at spare. Dette kan være et tegn på at den yngre generation er begyndt at bruge flere af deres penge, hvorimod den ældre generation stadigvæk foretrækker at spare mere op. 

Dette stadig blivende mønster hos den ældre generation kan også ses i livsstilsanalyse statistikken. Her måles der at i år 2009 var taiwanernes gennemsnitlige årlige forbrug 7.036.881 NT$ per indbygger. Dette tal var steget til 8.579.406 NT$ i år 2014. Selvom dette antal er steget viser forbruget i forhold til øens samlede BNP at forbruget i år 2009 svarede til 54,3 % af den totale BNP men var faldet til 53,6 % i år 2014.    
 

4. Politik  

Taiwans administrative system er fordelt på følgende hovedniveauer:

• Præsident/vicepræsident
• Centralregering
• Provinsregering
• Lokale råd for bystyrerne Taipei og Kaohsiung samt for 29 amter og 290 byer

 

Præsident: Tsai Ing-wen
Vicepræsident: Chen Chien-jen
Premierminister: Lin Chuan
Økonomiminister: Chih-Kung Lee
Udenrigsminister: David Tawei Lee

Det centrale niveau er fordelt på 5 forskellige “Yuan”, hvoraf de 3 Yuan er mere eller mindre identiske med de lovgivende, dømmende og udøvende magter, vi kender fra Danmark (dog er det taiwanske parliament særskilt fra den lovgivende Yuan). Derudover består det centrale niveau også af den kontrollerende og den eksaminerende Yuan. Den kontrollerende Yuan er regeringens vagthund, hvis opgaver blandt andet omfatter korruptionsbekæmpelse. Den eksaminerende Yuan kontrollerer eksamenssystemet samt arbejdsrelaterede problemstillinger i såvel den private som offentlige sektor.