Skip to content

Taiwan as a market

The following information currently exists in Danish only. If information about Taiwan is needed in English, you are welcome to contact The Trade Council of Denmark, Taipei and we will do our best to refer you to sources available in English.

Download handelskontorets udenrigsøkonomiske analyse af Taiwan her: Økonomisk analyse af Taiwan

Denne markedsprofil og analyse af muligheder fokuserer primært på Taiwans økonomi og på de aspekter, der har indflydelse på økonomien. Teksten er delt op i følgende hovedpunkter:  

1. Politik
2. Bag om Taiwans økonomi
3. Dansk aktivitet og muligheder i Taiwan
4. Markedsregulering
5. Markedsføring

1. Politik

Taiwans administrative system er fordelt på følgende hovedniveauer:

• Præsident/vicepræsident
• Centralregering
• Provinsregering
• Lokale råd for bystyrerne Taipei og Kaohsiung samt for 22 amter og 368 byer

Præsident: Tsai Ing-wen
Vicepræsident: Chen Chien-jen 
Premierminister: Lin Chuan
Økonomiminister: Chih-Kung Lee
Udenrigsminister: David Tawei Lee

Det centrale niveau er fordelt på 5 forskellige “Yuan”, hvoraf de 3 Yuan er mere eller mindre identiske med de lovgivende, dømmende og udøvende magter, vi kender fra Danmark (dog er det taiwanske parliament særskilt fra den lovgivende Yuan). Derudover består det centrale niveau også af den kontrollerende og den eksaminerende Yuan. Den kontrollerende Yuan er regeringens vagthund, hvis opgaver blandt andet omfatter korruptionsbekæmpelse. Den eksaminerende Yuan kontrollerer eksamenssystemet samt arbejdsrelaterede problemstillinger i såvel den private som offentlige sektor.

Den politiske debat – holdningerne til Kina i centrum
Der er to fløje i Taiwans politiske liv, men skillelinjen går ikke mellem højre og venstre, som vi kender det fra vestlige demokratier. Derimod er det centrale spørgsmål tilhørsforholdet til Kina.

Den nuværende præsident, Tsai Ing-wen, er leder af Demokratiske Progressive Parti (DPP). Præsidentvalget i 2016 blev til en jordskredssejr for præsident Tsai, som formåede at vinde 56.1% af stemmerne. Endvidere fik DPP parlamentarisk flertal, hvilket er første gang i historien, at det nationalistiske parti Kuomintang (KMT) mister kontrol over øens lovgivende forsamling. Præsident Tsai bliver dermed den første kvindelige præsident i Taiwan.

Den tidligere regering havde meget fokus på at forsikre fred og genforhandling med Kina, hvor præsident Ma især lagde vægt på at forbedre Taiwans økonomiske fremgang gennem samarbejde med Kina.  I juni 2008 startede forhandlingerne mellem Kina og Taiwan, som ellers har stået stille i over 50 år. Udover den nye etablering af direkte flyruter mellem fastlandet og Taiwan, er der også drøftelser om at etablere en direkte sørute over det godt 200 kilometer brede stræde. Derimod vil den nuværende regering være mindre afhængige af Kina, som tror på et selvstændigt Taiwan. Derfor vil det oprettet bånd mellem Taiwan og Kina formodentlig blive svækket med den nye regering.

Demokratiet i dag 
De første skridt mod det nuværende, velfungerende demokrati blev taget i 1987 efter årtiers undtagelsestilstand og et-parti-styre under KMT. Udviklingen mod politisk pluralisme, åbenhed og direkte valg skred hastigt frem efter præsident Lee Tenghuis (KMT) tiltrædelse i 1988. Valget i maj 2000 endte med valgsejr til Chen Shui-bian (DPP), og i forbindelse med dette systemskifte blev der for første gang introduceret et fungerende demokrati i Taiwan. 

Der er imidlertid plads til forbedringer af demokratiet, hvilket afspejles i den nationale identitetskrise, der kommer til udtryk ved KMT og DPPs store uoverensstemmelser med hensyn til Taiwan-Kina spørgsmålet. Ved valget i 2004 vandt DPP præsidentposten med 29.500 stemmer mere end KMTs kandidat, hvilket indikerer, at Chen Shui-bian i den forhenværende valgperiode ikke har haft opbakning fra den brede befolkning. Flere eksperter mener endvidere, at den meget omdiskuterede sag, hvor præsidenten og vicepræsidenten blev beskudt dagen før valget i 2004, var tungen på vægtskålen, der gav DPP valgsejren. Dette gav – muligvis – de afgørende sympatistemmer.

En anden stor udfordring for Taiwans demokrati er korruption. Flere højtstående politikere er blevet anklaget for korruption blandt andet den daværende præsident Chen Shui-bian, hvilket på sigt kan få indflydelse på befolkningens tiltro til demokratiet.

Taiwan på den internationale scene
Taiwan tilstræber så vidt muligt at være en international aktør indenfor økonomisk, kulturelt, videnskabeligt og politisk samarbejde. Kinas “one country – two systems” politik indbefatter, at Kina officielt vil kontrollere Taiwans udenrigspolitik, men reelt varetager Taiwan ofte sine egne udenrigspolitiske interesser. For at undgå at blive politisk isoleret og for at fremme demokratiseringen hjemme, ser Taiwan det som en vigtig opgave at deltage i internationale projekter og tilstræber åbenhed og deltagelse i bilaterale og multilaterale aftaler.

I 2002 blev Taiwan medlem af WTO, hvilket var et vigtigt skridt mod en opblødning af Taiwans politiske isolering. Taiwans regering kæmper for at blive internationalt accepteret og søger årligt optagelse i WHO og FN, indtil videre dog uden succes. Problemet er, at Kina ser Taiwan-spørgsmålet som et indenrigspolitisk anliggende og varetager ved deres egen tilstedeværelse i WHO og FN Taiwans interesser.

2. Bag om Taiwans økonomi

Taiwans økonomi var i 1960erne og 1970erne baseret på billig, manuel arbejdskraft, hvor Taiwan havde komparative fordele specielt overfor Japan og Vesten. Produkter påstemplet “Made in Taiwan” var tilgængelige i hele den vestlige verden og var konkrete eksempler på Taiwans tidlige industrialiseringsproces. I takt med taiwanske produkters øgede popularitet verden over steg velstanden – og dermed forventninger til lønindkomsten blandt befolkningen. For at fortsætte den positive, økonomiske udvikling begyndte Taiwan i 1980erne og 1990erne at omlægge sin industri fra lavteknologisk til højteknologisk industriproduktion.

I dag er langt størstedelen af Taiwans økonomi domineret af teknologi - og videnintensiv produktion, mens de fleste standardiserede jobs outsources til Kina. Dette har været med til at sikre Taiwans position blandt verdens førende producenter inden for en lang række IT-relaterede områder.
Følgende tabel illustrerer, hvordan Taiwans erhvervsstruktur gennem de seneste 20 år har ændret sig.

Hovedsektorernes procentmæssige bidrag til BNP:

           Landbrug   Industri     Tjenesteydelser       Total
1985      5,6             43,8            50,6                       100
1995      3,3             32,8            63,9                       100
2005      1,8             24,6            73,6                       100
2008      1,5             27,4            71,1                       100
2015      1,8             35,4            62,8                       100

Kilde: World Factbook, CIA, http://eng.stat.gov.tw

Taiwans økonomiske fremtid er på mange måder lovende, men nogle områder kræver særlig meget politisk fokus, hvis den økonomiske vækst skal bibeholdes. Den stigende åbenhed og fortsatte demokratisering medfører krav om bedre arbejdsvilkår, øget fritid, forbedret undervisning, flere sundhedsydelser med videre. Denne udvikling mod et velfærdssamfund stiller helt nye krav til industriens erhvervsstruktur, hvorfor har regeringen implementeret en politik med fokus på videreudvikling af videnbaseret økonomi.

Producenterne
Den taiwanske økonomi er i høj grad drevet af eksportindustrien. Det vigtigste segment er IT-produkter, men industrien består også af store virksomheder i basissektorer som for eksempel petrokemisk industri, stålindustri og skibsbygning. Derudover er der selvfølgelig også mange små og mellemstore virksomheder indenfor et bredt udsnit af brancher.

Fokus på højteknologi
Ikke mindst den højteknologiske industri er en bærende kræft i Taiwans økonomiske udvikling. Det er den del af industrien, der i særlig grad skaber udvikling i arbejdsstyrkens kompetencer og rummer dermed gode perspektiver for fremtiden. Taiwan har gennem en længere årrække haft en markant position blandt verdens største IT-producenter sammen med bl.a. USA, Japan og Kina. Indenfor en række nøgleprodukter har Taiwan endda den absolut største verdensproduktion. Det drejer sig om blandt andet om motherboards (98% af verdensproduktionen), notebook computere (72%) og LCD monitors (68%).

Taiwans store markedsandele indenfor IT-sektoren er et resultat af en målrettet erhvervspolitik bestående af et samspil mellem statslige initiativer på den ene side og privatkapital og private virksomheder på den anden.

Et eksempel på dette samspil er etableringen af de 3 såkaldte Science Parks. Science Parks er kompetenceklynger i stil med Silicon Valley i USA, hvor nationale og udenlandske high-tech virksomheder har etableret sig og dermed bidrager til øget produktivitet og innovation. De er fordelt på den nordlige, centrale og sydlige del af Taiwan, og opnår dermed at udnytte det talent og know-how, der findes regionalt. Bioteknologi, telekommunikation og optoelektronik (lasere, optiske forstærke, etc.) er eksempler industrier, der nyder godt af etableringen og den fortsatte videreudvikling af de 3 science parks.

Satsning på Forskning og Udvikling (F&U)
Taiwans nuværende stærke position som produktionsland er i vidt omfang baseret på udenlandsk teknologi. Regeringen har derfor lanceret et erhvervspolitisk program, der går ud på at udvikle industrien i retning af produktionsbaseret på egen F&U. Målet er, at Taiwans økonomi i fremtiden i højere grad skal baseres på egen teknologi, hvilket skal gøre det lettere at markedsføre egne varemærker og brands på eksportmarkederne.

I dag har flere store taiwanske og udenlandske virksomheder valgt at satse på F&U på Taiwan. Det taiwanske IT gigant Acer, der er verdens 4. største PC-forhandler er et eksempel på en virksomhed, der har haft succes med denne strategi. Derudover har en række store udenlandske virksomheder etableret F&U centre i Taiwan – herunder blandt andet Sony, Microsoft, Fujitsu og IBM. Selvom det primært er virksomheder med fokus på IT, der satser på F&U på Taiwan, er der også muligheder for andre brancher. For eksempel har Fords taiwanske joint venture, Ford Lio Ho Motor Co, gode erfaringer med deres F&U center lige uden for Taipei.

Konsumenterne (2016)
Befolkning: 23.464.787
Befolkningstæthed: 607 pr. km2
BNP pr. person (PPP): 47.800 USD (Danmark: 46.600 USD)
Arbejdsløshed: 3.9% (Danmark: 4.2%)
Arbejdsstyrke: 11.68 mio.
Forventet levealder: 80.1 år (Danmark: 79.4 år)
Aldersfordeling:
      - 0-14 år: 13.13% (Danmark: 16.58%)
      - 15-64 år: 73.80% (Danmark: 64.45%)
      - 65+ år: 13.07% (Danmark: 18.96%)

Kilde: World Factbook, CIA, http://eng.stat.gov.tw

Indkomstniveauet og købekraften blandt taiwanerne er høj i regional sammenhæng. Italiensk mode, fransk kogekunst, avanceret japansk elektronik og dansk design er ikke kun forbeholdt en minoritet, men er indenfor rækkevidde for en stor del af den arbejdende befolkning. Velstanden kommer blandt andet til udtryk ved, at antallet af mobilabonnenter overstiger befolkningstallet.

Taiwan er lidt mindre en Danmark, men der bor godt 5 gange så mange mennesker. Omkring 60% af Taiwan er dækket af bjerge, og derfor bor langt størstedelen af befolkningen på bare 1/3 af øens areal. Befolkningen er forholdsvis ung, og antallet af folk med mellem- og længerevarende uddannelser har været stødt stigende gennem en længere årrække.

Det er fortsat almindeligt, at familien består af flere generationer under samme tag, men kernefamilien med et barn vinder frem som familiemønster. Befolkningstilvæksten var godt 0.23% i starten af 2015 og regeringen tilskynder en vis forhøjelse af fødselsraten gennem familiepolitikken. Ændringerne i familiemønstret og befolkningens stigene alder afspejles i de stigende statslige udgifter på social- og sundhedsområdet.

Befolkningen består hovedsagligt at kinesere som gennem tiderne er indvandret fra fastlandet. Af disse stammer omkring 20% fra indvandring efter 1949. Mindre end 2% befolkningen udgøres af det oprindelige folk af polynesisk afstamning. Hovedsproget er mandarin kinesisk, der tales over hele Taiwan, men også det oprindelige sprog, taiwansk, er meget udbredt. Derudover er engelsk det klart mest udbredte fremmedsprog, og blandt andet på grund af USAs markante indflydelse på Taiwan siden 1949, taler taiwanere generelt bedre engelsk end andre lande i regionen.

Udenrigshandel
Udenrigshandelen fordelte sig i 2012 på hovedmarkederne med følgende andele:
- Kina 27.1%
- Hong Kong 13.2%
- USA 10.3%
- Japan 6.4%
- Singapore 4.4%
Kilde: World Factbook, CIA, http://eng.stat.gov.tw

Taiwan har en stabil voksende samhandelen med Kina i forhold til USA og Europa.  Fra 2005 til 2007 steg samhandelen med Kina med godt 10%, hvilket både dækker over stigende import og eksport blandt de to markeder.

Investeringer i Kina har altså haft industriens særlige opmærksomhed og taiwanske virksomheder har bl.a. sikret sig et godt greb om det store fremtidsmarked på fastlandet gennem en aktiv investeringspolitik. Det var tidligere hovedsagligt lavteknologisk produktion der blev lagt ud til Kina, men de seneste år har andelen af højteknologisk produktion også været stigende.

3. Dansk aktivitet og muligheder i Taiwan

Danmarks eksport til Taiwan har været stigende, mens Danmarks import fra Taiwan har været faldende i værdi.  Det har betydet, at Danmarks handelsunderskud i forhold til Taiwan har været faldende siden finanskrisen. I 2016 lød eksportværdien af varer på 2,417 mio. og en vækst på 22.5% i forhold til 2015.

Dansk vareeksport
Den danske eksport til Taiwan består af et meget varieret antal varer indenfor en bred vifte af varegrupper. De største eksportgrupper til Taiwan er maskiner, farmaceutiske produkter, foderstoffer og mejeriprodukter. Derudover eksporteres der en række produkter på markederne indenfor gaveartikler, IT, glas, porcelæn og artikler til boligindretning.

Outsourcing
Danske virksomheder foretager i stigende omfang outsourcing til Taiwan. Foruden positionen som førende IT-producent er Taiwan blandt verdens største producenter af blandt andet elektronik, kemikalier, belysning, gaveartikler, sportsartikler, medicinsk udstyr, skruer, møtrikker, beslag og kuglelejer.

En særlig interessant mulighed er outsourcing i Kina via en taiwansk virksomhed. Et stadigt stigende antal udenlandske virksomheder, der ønsker at drage fordel af de lave produktionsomkostninger i Kina, vælger at gå via Taiwan. Fordelen for danske virksomheder er, at man ved denne vej både kan drage fordel af det lave prisniveau i Kina og det højt udviklede forretningsmiljø i Taiwan. Den taiwanske industris høje kvalitetsforståelse samt mangeårige produktions- og handelserfaring gør dette til en optimal løsning for mange virksomheder. Udover produktionsbaserede opgaver outsourcer mange udenlandske virksomheder også engineering- og designopgaver til Taiwan.

Taiwans IT-sektor er i modsætning til den danske ikke en nicheindustri. Det er mainstream volumenproduktion og taiwanske virksomheder er som tidligere nævnt førende indenfor en række IT-produkter. Taiwans IT-industri har også tiltrukket danske leverandører og samarbejdspartnere.

På leverandørsiden kan blandt andet nævnes avanceret måleudstyr og ventilationsanlæg. Indenfor partnerskaber er der en tendens til, at mindre danske teknologivirksomheder, som ofte har avanceret teknologi under færdigudvikling, søger samarbejde med en stor taiwansk partner. Karakteren af samarbejdet er ofte såvel teknologisk udvikling som produktion, markedsføring og finansiering.

4. Markedsregulering

Taiwan i WTO
Taiwan tiltrådte WTO den 1. januar 2002 under navnet Chinese Taipei. Siden 2002 har Taiwan derfor løbende taget skridt hen imod en sænkning af importbarrierer, hvilket åbner op for nye muligheder for udenlandske virksomheder, der ønsker at eksportere til Taiwan. For Danmarks vedkommende har Taiwans medlemskab blandt andet åbnet op for muligheden for at eksportere svinekød til Taiwan. Derudover skal medlemskabet ligeledes sikre, at handlen mellem Kina og Taiwan får bedre kår.

Taiwan gør fortsat fremskridt indenfor håndhævelsen af Intellectual Property Rights (IPR). I januar 1999 blev "The Offfice of Intellectual Property" etableret under økonomiministeriet for at effektivisere sagsbehandlingen på dette område. Regeringen arbejder desuden for øjeblikket med "IPR Action Plan 2006-2008", der blandt andet har fokus på ulovlig kopiering af computer software.

Særegen industristruktur
Den taiwanske industristruktur er markant anderledes end for eksempel strukturen i Japans eller Sydkoreas industri. I Taiwan er der er stor vægt af små - og mellemstore virksomheder som ofte er familieejede, mens visse nøglesektorer domineres af store, statsejede virksomheder. Det drejer sig blandt andet om stål, skibsbygning, elektricitet, telekommunikation og sukker, hvor de statsejede virksomheder traditionelt har været beskyttet af monopol. Privatisering og liberalisering af statsejede virksomheder er dog et af regeringens fokusområder for at effektivisere erhvervslivet. Denne politik har dog mødt nogen modstand fra fagforeninger, og det lidt tunge bureaukratiske system har medført forsinkelser i processen.

5. Markedsføring

Afsætningskanaler og detail-handlen
Taiwan har gennem flere årtier oplevet økonomisk vækst med forhøjet levestandard som følge. Resultatet er blevet mere kræsne forbrugere med et stadigt voksende rådighedsbeløb, men også med mindre tid til at foretage indkøb. Dette har været medvirkende til, at store detail-kæder har vundet indpas på det taiwanske marked og delvist har fortrængt mindre, privatejede butikker og virksomheder.

Denne udvikling har banet vejen for de internationale hypermarkeder. Franske Carrefour har sammen med de locale Uni-President åbnet 43 hypermarkeder, mens Geant i samarbejde med Far Eastern gruppen har åbnet 14 markeder.
I segmentet for supermarkeder er Welcome den største kæde med 169 butikker. Welcome er særlig interessant for danske eksportører pga. det store udbud af vestlige produkter.

Moderne convenience stores som 7-eleven and Family Mart har de seneste år været i kraftig fremgang. Manglen på plads i de befolkningstætte områder og politisk modstand mod en kraftig ekspansion af hypermarkeder har været afgørende for, at convenience stores nyder stor popularitet.

Reklamer
TV er et foretrukket reklamemedie, og der reklameres på alt fra bygninger til bybusser osv. Der tages fortsat en række initiativer for at fremme e-handel.

Udstillinger
Taipei har et stort og særdeles veludviklet udstillings - og referencecenter. Der afholdes bl.a. en række udstillinger indenfor forbrugs- og producentvarer, hvilket kan have interesse for danske virksomheder, der ønsker at sælge eller søge underleverandører. Få mere information fra Taipei World Trade Center og Taipei Trade Shows.