Skip to content

Registration of stay in Taiwan

Danske statsborgere, som opholder sig i Taiwan i kortere eller længere tid kan registrere sit ophold online. Registreringen er frivillig, men kan vise sig at være fordelagtig i eventuelle krisesituationer. Registrering omfatter også muligheden for, at modtage information om kulturelle eller sociale aktiviteter for danskere i Taiwan. Bemærk venligst, at du efter endt registrering vil modtage en e-mail med et aktiveringslink, som du skal klikke på for at bekræfte din tilmelding til danskerlisten. Din registrering er ikke aktiv indtil du modtager og bekræfter din registrering.

Danish citizens who are staying in Taiwan for either a shorter or longer period of time can register their presence online. The registration is voluntary but can prove to be beneficial in the event of a crisis situation. Registration also provides the option to receive information about cultural or social activities for Danes in Taiwan.

Hvad er danskerlisten?

Borgerservice (BBB) har moderniseret og forenklet Danskerlisten, så den er blevet meget mere brugervenlig og nemt kan tilgås via app'en UM Rejseklar. Målet er at få mange flere til at tilmelde sig, når de rejser. På den måde kan vi nemt komme i kontakt med dem i en alvorlig krisesituation, f.eks. via push beskeder og sms. Det giver større tryghed og sikkerhed på rejsen.

Tilmeld dig Danskerlisten også når du rejser ud. Hent UM Rejseklar gratis i App Store eller Google Play. Tilmeld dig med navn, tlf.nr. og e-mail og angiv dit rejsemål og den periode, du er afsted. For din sikkerheds skyld - det tager kun 2 minutter!

Læs mere på danskerlisten.um.dk og like eller del nyheden på Borgerservice facebook-side , så vi kan få spredt den gode nyhed!

Hvis du har brug for hjælp vedrørende online registrering, er du velkommen til at kontakte Udenrigsministeriets Borgerservice på BBB@um.dk eller +45 3392 1112.

 

Kommunikation til og fra Udenrigsministeriet og repræsentationerne i en krisesituation
Ulykker rammer ofte, når man mindst venter det. Det handler derfor om at være godt forberedt. På Handelskontoret i Taipei arbejder vi løbende på at forbedre vores permanente kriseberedskab, så vi kan yde danske statsborgere og deres nærmeste pårørende hurtig og effektiv bistand i en akut krisesituation.

Danskere, som enten er turister eller fastboende i Taiwan, bør selv sætte sig ind i Beredskabsvejledningen til kolonien

 

Download for Beredskabsvejledningen til kolonien