Skip to content

Afholdelse af kommunal- og regionalvalg i Danmark 16.november 2021

Tirsdag d. 16. november 2021 afholdes der kommunal- og regionalvalg i Danmark.

I den forbindelse kan borgere indgive deres brevstemme på det danske handelskontor i Taipei, såfremt man opfylder følgende krav for brevstemmeafgivning i udlandet:

- Du er fyldt 18 år
- Du har fast bopæl i Danmark, og herudover
- Enten er dansk statsborger, er statsborger i en af EUs medlemsstater, er statsborger i Island eller Norge, eller uden afbrydelse har haft fast bopæl i riget i de sidste 4 år forud for valgdagen.

Du kan læse mere om udlandsdanskeres valgret på indenrigs- og boligministeriets hjemmeside.

De afgivne stemmer skal være fremme ved kommunen på valgdagen, d. 16. november 2021 klokken 08.00, for at kunne tælle med. For at sikre dette er fristen for brevstemmeafgivning ved handelskontoret på Taipei tirsdag d. 19. oktober 2021 klokken 10:00. Vi modtager også stemmer efter fristen, dog kan det ikke garanteres, at stemmerne når frem inden valgdagen. Ingen borgere, som ønsker at afgive brevstemme, vil blive afvist.  
 
Husk venligst at medbringe gyldigt billedlegitimation ved fremmøde på handelskontoret.